Elektronikmontage og boxbuild

Elektronikmontage & boxbuild

En af vores kernekompetencer er montage af elektronik og mekatroniske produkter.

Vi udfører montage og test af elektronisk medicinsk udstyr som fx respiratoriske måleapparater, og med udgangspunkt i montagetegninger, styklister, workmanship standard IPC-A-620, samt best practice indenfor ESD, udfører vi boxbuild, hvor vi bl.a. monterer printkort, kabler og mekaniske dele i kabinetter

Vores medarbejdere er GMP-trænede, og opkvalificeres løbende indenfor området.

Ofte kan der opnås betydelige synergieffekter ved at lade OTD Packing Service ApS stå for den samlede montage af et medico-apparat, da vi råder over udstyr til både mekanisk samling med ultralydssvejsning, og kompetencer og udstyr til professionel, medico-godkendt tampontryk af fx logo.

Kontakt os på salg@otd-packing.dk eller ring på 55 81 24 26, hvis du vil høre mere om hvad vi kan tilbyde.